Viser opslag med etiketten Strik.. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik.. Vis alle opslag

lørdag den 8. februar 2014

elsker mine stille morgener


Sådan en tidlig lørdag morgen, medens mand, hund og katte sover deres tiltrængte skønhedssøvn, strikkes der Bella tunika i det blødeste moskusuld. Eneste hage ved det garn er farven, det er Sørendansemig ikke til at se maskerne når farven er mørkeblå. Har sat mig for at mønsterborten skal gøres færdig i dag inden klokken 10 :-) så er det nemlig bare derud ad i glatstrik og det kan øjnene og dagslyset klare uden problemer. Kom hjem i går fra job med en frygtelig bunke energi, der skulle brændes af. Fik gjort mit køleskab rent og fik anvendt surmælksprodukter, mælk, smør, chokolade og hvad skabet ellers gemte af rester til weekendens brød og kager. 36 gode luftige kardemommeboller og chokolade muffins med hvidchokolademousse på toppen, med et drys lakridspulver og tørrede hindbær uhm... siger jeg bare. Nu er det weekend og for første gang i år, er det en weekend uden planer.. altså bortset fra en trailer der skal tømmes, en (flere) kurve vasketøj der skal vaskes, uld der skal luftes og en hund der skal traves med. Men det er planer der foregår herhjemme uden planlagte gæstebud....jeg trænger God weekend

lørdag den 1. februar 2014

Det endte med en Lilly model

 Lilly med de bløde blade, blev mit uge 5 projekt. Startede op søndag i uge 4 og sluttede torsdag uge 5.
Lilly er fra bogen "mere feminin strik" af Lene H Samsøe

Jeg strikkede den i Donegal raw "Dark Sand indkøbt herfra ynglings uldkræmmeren fra Gug
garnet virkede lidt rigeligt rustikt, men efter vask er den dejlig blød og varm at have på kroppen.
Fik genopfrisket I- cord teknikken på fronterne og som markering mellem ryg og forstykker.

Opskriften siger at man skal strikke delene for sig, men om jeg gider at sy sammen .... doven quinde strikker det hele på én gang og får så lyst til at strikke I-cord igen

Huen er for resten også fra selvsamme bog af L.H.S  og er model Hella
Den er nr 7 i rækken her i Januar og nu kan jeg så det mønster uden af og til hudløshed. Syntes at den er så fin med pelskvasten og det gir da grund til debatter om det stakkels dyr har måtte lide under processen "pelsaftagning" jeg ved det ikke, jeg faldte bare pladask for blødheden








fredag den 20. december 2013

Om at falde på halen

Så kom den endelig den der længe ventede ferie endelig, har set frem til 14 dages ferie fri fra arbejdet... nu er det helt andre ting der tæller, nu gælder det familien, vennerne og alt skal bare voldnydes i store mængder, det skal nydes langsomt for pludselig er det hele slut igen..

jeg faldt så at sige direkte ind i ferien. besluttede mig for at fouragere i den lokale vinhandel, til dagene der kommer. Smagte en fantastisk udsøgt økologisk vin, gjorde en god handel på 18 flasker gode rød og hvidvine, og kunne godt regne ud at de 18 flasker kunne jeg ikke lige ha under armen ud af butikken, så jeg ville skynde mig og hente bilen, medens min vinpusher pakkede flaskerne ned i kasser. På vej ud af døren til butikken falder jeg lige så lang jeg nu en gang er, direkte ned på knæene og hold nu fast i drøblen på den berømte hvalros, hvor gjorder det ondt. Mest ondt gjorde det på stoltheden og forfængeligheden, lignede mest af alt en strandet pingvin, som jeg lå der med armene ud til begge sider, på knæene ude af stand til at rejse mig, for ondt gjorde det lige i det øjeblik...
Nå men bilen blev hentet, vinen parkeret i bagagerummet, og der står det endnu og venter på at manden kommer hjem så han kan hente det ind.... For det gør altså stadig ondt, i al fald for ondt til at jeg gider lette rumpetten... nu har jeg nemlig ferie... og med en 50 års fødselsdag i huset 2. juledag, så må jeg godt slappe af nu lige...
Strikker stadig Nora vanter mangler lige afslutningen på vante nr 2....

tirsdag den 26. november 2013

wiiii.... nyt strik og en hangover

For ca 1½ år siden havde en afholdt kollega en lækker strik sag på, og straks forelskede jeg mig i  den, efter mange snakke, mange kopper kaffe og mange pædagogiske overtalelser fik jeg endelig vristet opskriften fra hende, ikke fordi hun er typen der holder guldkornene for sig selv, men ene og alene fordi vi jobbede på tværs af døgnet og på forskellige afdelinger.
så kom opskriften med mig hjem én dag, blev lagt i bunken der hedder "en-dag-må-jeg-bare-strikke-den" den dag kom forleden og aldrig kom den i kurven, aldrig kom tanken "den ender som en UFO" den skulle gøres færdig og færdig blev den. Vuggede rundt i maskinen på laveste temperatur, blev lagt på gæstesengen, med et hav af nåle i den nederste kant. Blev kigget til, blev rørt ved, rørte mig med sin skønhed, sin blødhed og nu hertil aften, blev den taget på og bliver først taget af til sengetid.

Garnet er af den skjønneste slags herfra. Strikket med to tråde og på pinde 5½. Opskriften er fra kreativ Strik hedengang for år tilbage, ved det faktisk ikke, da hun min søde kollega gav mig en kopi (gad vide om man må det, for det dersens bladmagasin)?