Viser opslag med etiketten kagebagning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kagebagning. Vis alle opslag

lørdag den 8. februar 2014

elsker mine stille morgener


Sådan en tidlig lørdag morgen, medens mand, hund og katte sover deres tiltrængte skønhedssøvn, strikkes der Bella tunika i det blødeste moskusuld. Eneste hage ved det garn er farven, det er Sørendansemig ikke til at se maskerne når farven er mørkeblå. Har sat mig for at mønsterborten skal gøres færdig i dag inden klokken 10 :-) så er det nemlig bare derud ad i glatstrik og det kan øjnene og dagslyset klare uden problemer. Kom hjem i går fra job med en frygtelig bunke energi, der skulle brændes af. Fik gjort mit køleskab rent og fik anvendt surmælksprodukter, mælk, smør, chokolade og hvad skabet ellers gemte af rester til weekendens brød og kager. 36 gode luftige kardemommeboller og chokolade muffins med hvidchokolademousse på toppen, med et drys lakridspulver og tørrede hindbær uhm... siger jeg bare. Nu er det weekend og for første gang i år, er det en weekend uden planer.. altså bortset fra en trailer der skal tømmes, en (flere) kurve vasketøj der skal vaskes, uld der skal luftes og en hund der skal traves med. Men det er planer der foregår herhjemme uden planlagte gæstebud....jeg trænger God weekend

søndag den 15. december 2013

Der er en duft af jul

Her dufter det i alle kroge, det dufter af jul, jul som i mit barndomshjem. Jul som i pigernes barndomshjem... Der er altså bare visse ting der ikke skal laves om på bl.a vores jul herhjemme. At vi ikke altid har det samme julepynt fremme gør ikke noget, men  duftene skal være der. duften af; kanel, kardemomme, Stjerneanis, ingefær, nelliker og jeg tror jeg kan blive ved med at remse op....
Lagde dej til Kanelkrøller i aftes inden jeg gik i seng og da manden i mit liv vågnede for et par timer siden var det til duften af kanel, kardemomme og nelliker. Der forsvandt straks en eller to lige vupti med i julemaven..... Nu er han gået hen for at slide lidt i det henne i fitness centret, jeg slider derimod med strikkepindene, der strikkes Nora vanter af Lene Holme Samsøe "Suveræn strik".

Snart kommer yngsteøglen hjem sammen med mine forældre, vi skal nemlig fælde et træ derude i skoven ved Holdflod, der hvor vi er kommet gennem de sidste 20 år... det ændrer sig nemlig heller ikke... visse ting skal bare være som de plejer.
God 3. søndag i advent

fredag den 19. juli 2013

Færdiiiiiiiiii

 
 
Chokolade, glasur, kandiserede violer, en tale der skal skrives, en mail der skal besvares, en søster der lige kommer forbi, en hund der vil gå i vejen, en kaffe der skal drikkes og og og og og ....
 
Et køkken der i den grad ligner et bombet l....

Blot fordi jeg i et svagt overskuds øjeblik sagde til Mor at selvfølgelig ville jeg bage og kreere til Guldbrylluppet, nu er det gjort og nu venter et par timers hovedrengøring og nå ja den der tale.....  Må din dag må blive en god én af slagsen....

            "Se her kommer mutter med kost og spand"

tirsdag den 16. juli 2013

Sarah du søde bløde og delikate Sarah


Så er jagten gået ind på Sarah Bernhardt, vælger den lette løsning med færdigbagte/
købte makroner.













Men lækre bliver de nu alligevel. Jeg fryser dem ned idag og tager dem op fredag og så får Sarah et chokolade bad og bliver derefter pyntet med kandiserede violer og andre med røde sukkerhjerter






Senere fredag holder vi hus for mine søskende, således vi kan få lavet æresport til far og mor

fredag den 12. april 2013

Smør..... smør for pokker og ikk margarine

Skal have gæster i aften, et herligt vennepar som vi har frekventeret med de sidste 23 år, vi ventede barn sammen og ja siden har vi været sammen, hun og jeg ikke mindst omkring vores strikkerier, de kommer på besøg i aften.
Menüen er helt klar: Bøffer store møre saftige bøffer, der kan spises med ske, dertil champignon ala creme og en fantastisk god salat med bagte peberfrugter....
men desserten.... uha som den volder besvær... hvad skal man vælge??? Tror jeg springer ud i en
Up side down cake, finder opskriften frem og mit øje ser straks,  min ærkefjende nr 1 Margarine... Jeg har svoret margarinen fjendskab, bare lugten af det på en varm pande gir mig kvalme, men derimod smørret uhm... elsker duften, smagen og fornemmelsen af noget orginalt noget tidsløst og helt igennem unikt dansk produkt SMØR....

                                                                 
Opskriften er en gammel klassiker

2 æg
200 gram rørsukker
1 dl sødmælk
60 gram SMØR
150 gram hvedemel
1½ tsk bagepulver
1 dåse ananas i ringe
5 stk brombær/cocktailbær
50 gram brun farin 50 gram SMØR

Varm mælen op og smelt smørret deri og lad det køle af. Rør sukker og æg hvidt og bland det med mælke/smørret. Rør derefter mel blandet med bagepulveri.

Smelt smørreyt og hæld det i unden af en lille bradepande (ca 18*25 cm). Drys farinen over og læg ananasringene i et fint mønster, kom et brombær eller et cocktailbær i hullerne i ananasringene

Hæld derefter dejen over og bage kagen i ovnen ved ca. 200 gr i små 35 min. Når kagen lige er dampet en anelse af, vendes den ud på et fad der er drysset med lidt flormelis
Nydes lun med flødeskum, cremefraize eller softice...