Om at falde på halen

Så kom den endelig den der længe ventede ferie endelig, har set frem til 14 dages ferie fri fra arbejdet... nu er det helt andre ting der tæller, nu gælder det familien, vennerne og alt skal bare voldnydes i store mængder, det skal nydes langsomt for pludselig er det hele slut igen..

jeg faldt så at sige direkte ind i ferien. besluttede mig for at fouragere i den lokale vinhandel, til dagene der kommer. Smagte en fantastisk udsøgt økologisk vin, gjorde en god handel på 18 flasker gode rød og hvidvine, og kunne godt regne ud at de 18 flasker kunne jeg ikke lige ha under armen ud af butikken, så jeg ville skynde mig og hente bilen, medens min vinpusher pakkede flaskerne ned i kasser. På vej ud af døren til butikken falder jeg lige så lang jeg nu en gang er, direkte ned på knæene og hold nu fast i drøblen på den berømte hvalros, hvor gjorder det ondt. Mest ondt gjorde det på stoltheden og forfængeligheden, lignede mest af alt en strandet pingvin, som jeg lå der med armene ud til begge sider, på knæene ude af stand til at rejse mig, for ondt gjorde det lige i det øjeblik...
Nå men bilen blev hentet, vinen parkeret i bagagerummet, og der står det endnu og venter på at manden kommer hjem så han kan hente det ind.... For det gør altså stadig ondt, i al fald for ondt til at jeg gider lette rumpetten... nu har jeg nemlig ferie... og med en 50 års fødselsdag i huset 2. juledag, så må jeg godt slappe af nu lige...
Strikker stadig Nora vanter mangler lige afslutningen på vante nr 2....