Viser opslag med etiketten venskab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten venskab. Vis alle opslag

mandag den 17. juni 2013

Tittebø her kommer

her kommer jeg med en hjemmegjort ugle til en god ven´s lille dreng

Den er sendt med datteren til hans hjemby, var ved at falde bagover da jeg forhørte mig på posthuset, om prisen på at sende en sådan forsendelse

Nu er den taget i brug og derfor vises den her i dagAt der så er et søskendepar i datterens vennekreds der også ønsker sig et Uglepar er en helt anden sag...... drøner lige på garnlageret.
 
Faktaboks:
Bomuldsgarner fra Søstrene Grene
Hæklenål nr 2½
Opskrift: Hjertegarn
 
Nu hvor jeg er i gang med hæklenålen, ønsker selvsamme datter sig et tæppe til sofaen, farverne er nøje udvalgte, mere derom senere, hun har gudskelov ikke sat en dato på hvornår hun ønsker sig tæppet.....
Sømands boble trøjen er igang med en montering, som jeg slet ikke gider, det er knap så spændende at sy ærmer i, som det er at strikke dem :-)
 

onsdag den 8. maj 2013

ingen nølen her...

Ikke fordi jeg ligger på de lade side, men tværtimod, tiden iler og jeg iler med.
Siden sidst har der været en jobsamtale, lyder underligt, men det var til det job jeg allerede bestred, men nu er der ro på det næste års tid.
Denne smukke blomst, skulle lige med.

Der strikkes, der hækles, der prøvestrikkes, der trævles op, der forsøges og ja jeg ved endnu ikk hvad det ender ud i. Tror der kommer en lille top på pindene, den hedder desværre ikk noget, men mønsteret hedder "Fiskehale" så i mine tanker har jeg døbt den "little mermaid"

Der hækles en kramme-ugle til den sødeste lille dreng jeg kender. Hans far betyder noget ganske særligt for mig, han er alletiders ven. Den lille knejt har lige haft 2 års fødselsdag, og ja jeg kom for sent i tanke om at hækle en ting til ham, men bedre sent end aldrig. Senere skal han ha endnu en "sømands-boble" trøje, strikkede den første model til ham i strørrelse 6 mdr og siden har de slavisk fulgt ham, nu vil daddy gerne ha endnu en til yngstebarnet og det skal han da ha, men ikk nu, jeg skal lige......

fredag den 26. april 2013

stor Bededag´s nydelse



 
Helt så lækkert som billedet viser skal vi nok ikke spise i dag, men de to næste dage står den på konfirmations fester i familien.

Hos to vidt forskellige drenge, den ene en rigtig sportsentusiast med store fremtids muligheder i.
Den anden en dreng som ikke har alle de gode odd´s med sig i livest bagage, men dog sød og rar på hans egen firnurlige måde

At de to fester ogsåvil blive markéret på hver sin måde viser bare hvor forskellige vi mennesker lever vort liv.

I dag står den på træning i det lokale fitness center og derefter bare i det slow gear der passer mig bedst. Strik, kaffe og en film på sofaen senere på eftermiddagen.

Dagen sluttes af med aftensmad og hygge hos min kære veninde gennem snart 40 år. Samtale emnerne vil helt sikkert dreje sig om deres kommende søvbryllup i næste måned...

Må din dag blive en god dag

fredag den 12. april 2013

Smør..... smør for pokker og ikk margarine

Skal have gæster i aften, et herligt vennepar som vi har frekventeret med de sidste 23 år, vi ventede barn sammen og ja siden har vi været sammen, hun og jeg ikke mindst omkring vores strikkerier, de kommer på besøg i aften.
Menüen er helt klar: Bøffer store møre saftige bøffer, der kan spises med ske, dertil champignon ala creme og en fantastisk god salat med bagte peberfrugter....
men desserten.... uha som den volder besvær... hvad skal man vælge??? Tror jeg springer ud i en
Up side down cake, finder opskriften frem og mit øje ser straks,  min ærkefjende nr 1 Margarine... Jeg har svoret margarinen fjendskab, bare lugten af det på en varm pande gir mig kvalme, men derimod smørret uhm... elsker duften, smagen og fornemmelsen af noget orginalt noget tidsløst og helt igennem unikt dansk produkt SMØR....

                                                                 
Opskriften er en gammel klassiker

2 æg
200 gram rørsukker
1 dl sødmælk
60 gram SMØR
150 gram hvedemel
1½ tsk bagepulver
1 dåse ananas i ringe
5 stk brombær/cocktailbær
50 gram brun farin 50 gram SMØR

Varm mælen op og smelt smørret deri og lad det køle af. Rør sukker og æg hvidt og bland det med mælke/smørret. Rør derefter mel blandet med bagepulveri.

Smelt smørreyt og hæld det i unden af en lille bradepande (ca 18*25 cm). Drys farinen over og læg ananasringene i et fint mønster, kom et brombær eller et cocktailbær i hullerne i ananasringene

Hæld derefter dejen over og bage kagen i ovnen ved ca. 200 gr i små 35 min. Når kagen lige er dampet en anelse af, vendes den ud på et fad der er drysset med lidt flormelis
Nydes lun med flødeskum, cremefraize eller softice...