fredag den 23. august 2013

Stille

 
Pludselig løber tiden alt for hurtigt, får læst blogs, men mangler energien til selv at skrive lidt.
Min mands far sov stille ind, netop som vi hjemvendte fra vores ferie i Icmeler, han blev 84 år, har levet et hårdt og slidsomt liv som slagteriarbejder. Han fik en leukæmiform som ikke rigtig der er helbredsmuligheder for. Fik en del blodtransfusioner, men hospitalet stoppede behandlingerne i Juni og så gik det ellers stærkt ned af bakke for den gamle mand.
Hans urne blev sat i Jorden igår og nu er der kun tomrummet tilbage og en masse spørgsmål, som vi aldrig får svar på. Han og hans kone valgte min mand fra for snart 38 år siden, og derefter har det været med års mellemrum der blev taget kontakt til sønnen. Først til sidst på det yderste af livet blev der atter kontakt mellem far og søn og de fik talt sammen, dog med mange års forsinkelse, det har tæret på kræfterne og energien. Men både manden og jeg er overbeviste om at de svar der nåede at blive givet, kan give ro i sindet.... men stadig kan der komme et "hvorfor"? 
 
Strikkerierne er derfor også et tydeligt billede på at DET skal være nemt og ikke kræve de store hjerne svingninger. Har slået op til en Up-Down sweater fra Liselottes kreative hænder.
Må Jeres lørdag blive en solrig én af slagsen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar