Hvorfor.....

De sidste dage, denne weekend og mange år bagud, er spørgsmålet "hvorfor" dukket op på  min mands læber gang på gang og hver gang der blev spurgt blev der ikke svaret, trukket på skuldrene, smilet et afværgende smil og straks talt om noget andet...
Den der blev spurgt var ikke min mands biologiske far men derimod hans mor og aldrig fik han bare et nogenlunde svar på "hvorfor"
Denne weekend tror jeg vil blive en skelsættende årering i vort liv sammen.
Der blev atter spurgt "hvorfor" og for en gangs skyld blev der svaret, Svaret var "kan du ikke bare stoppe og så holde din mund" Svaret var et rungende "ja og farvel mor"
Så hurtigt kan man altså også miste en mor, svigermor og bedstemor.... Hun vil ikke og hun magter ikke sin søn, har aldrig gjort det og kommer aldrig til det. Hun magter sig selv, at bringe sig selv i centrum, flyve som en sommerfugl fra blomst til blomst, samle nektar, forlade blomsten for at flyve til den næste, bare ikke sin egen søn....
Aldrig før er der blevet talt så mange følelser, grædt så mange tårer som denne weekend.