fredag den 12. april 2013

Smør..... smør for pokker og ikk margarine

Skal have gæster i aften, et herligt vennepar som vi har frekventeret med de sidste 23 år, vi ventede barn sammen og ja siden har vi været sammen, hun og jeg ikke mindst omkring vores strikkerier, de kommer på besøg i aften.
Menüen er helt klar: Bøffer store møre saftige bøffer, der kan spises med ske, dertil champignon ala creme og en fantastisk god salat med bagte peberfrugter....
men desserten.... uha som den volder besvær... hvad skal man vælge??? Tror jeg springer ud i en
Up side down cake, finder opskriften frem og mit øje ser straks,  min ærkefjende nr 1 Margarine... Jeg har svoret margarinen fjendskab, bare lugten af det på en varm pande gir mig kvalme, men derimod smørret uhm... elsker duften, smagen og fornemmelsen af noget orginalt noget tidsløst og helt igennem unikt dansk produkt SMØR....

                                                                 
Opskriften er en gammel klassiker

2 æg
200 gram rørsukker
1 dl sødmælk
60 gram SMØR
150 gram hvedemel
1½ tsk bagepulver
1 dåse ananas i ringe
5 stk brombær/cocktailbær
50 gram brun farin 50 gram SMØR

Varm mælen op og smelt smørret deri og lad det køle af. Rør sukker og æg hvidt og bland det med mælke/smørret. Rør derefter mel blandet med bagepulveri.

Smelt smørreyt og hæld det i unden af en lille bradepande (ca 18*25 cm). Drys farinen over og læg ananasringene i et fint mønster, kom et brombær eller et cocktailbær i hullerne i ananasringene

Hæld derefter dejen over og bage kagen i ovnen ved ca. 200 gr i små 35 min. Når kagen lige er dampet en anelse af, vendes den ud på et fad der er drysset med lidt flormelis
Nydes lun med flødeskum, cremefraize eller softice...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar