fredag den 26. april 2013

stor Bededag´s nydelse



 
Helt så lækkert som billedet viser skal vi nok ikke spise i dag, men de to næste dage står den på konfirmations fester i familien.

Hos to vidt forskellige drenge, den ene en rigtig sportsentusiast med store fremtids muligheder i.
Den anden en dreng som ikke har alle de gode odd´s med sig i livest bagage, men dog sød og rar på hans egen firnurlige måde

At de to fester ogsåvil blive markéret på hver sin måde viser bare hvor forskellige vi mennesker lever vort liv.

I dag står den på træning i det lokale fitness center og derefter bare i det slow gear der passer mig bedst. Strik, kaffe og en film på sofaen senere på eftermiddagen.

Dagen sluttes af med aftensmad og hygge hos min kære veninde gennem snart 40 år. Samtale emnerne vil helt sikkert dreje sig om deres kommende søvbryllup i næste måned...

Må din dag blive en god dag

onsdag den 17. april 2013

Annabell

 
 
Har strikket en Bella Tunika af Lene Holmee Samsøe til en lille prinsesse, som har fået det smukke navn Annabell.
Den lille Prinsesse blev født i lørdags og nu kan jeg med sindsro vise billedet af Bella frem, da tunikaen er afleveret.
 
Den længe vented forårs sol nydes i stor stil, nogle dage mere end andre og vi alle på hver vores måde.
 Jimmy missen har taget hvile på det diagonalt hæklede tæppe, han holder en sovespause, men lur mig om ikke han alligevel er klar over, hvad der sker rundt om i huset. Han er i al fald på pletten, hvis der går en køkkenlåge op, sæt nu han gik glip af et måltid
 
 

fredag den 12. april 2013

Smør..... smør for pokker og ikk margarine

Skal have gæster i aften, et herligt vennepar som vi har frekventeret med de sidste 23 år, vi ventede barn sammen og ja siden har vi været sammen, hun og jeg ikke mindst omkring vores strikkerier, de kommer på besøg i aften.
Menüen er helt klar: Bøffer store møre saftige bøffer, der kan spises med ske, dertil champignon ala creme og en fantastisk god salat med bagte peberfrugter....
men desserten.... uha som den volder besvær... hvad skal man vælge??? Tror jeg springer ud i en
Up side down cake, finder opskriften frem og mit øje ser straks,  min ærkefjende nr 1 Margarine... Jeg har svoret margarinen fjendskab, bare lugten af det på en varm pande gir mig kvalme, men derimod smørret uhm... elsker duften, smagen og fornemmelsen af noget orginalt noget tidsløst og helt igennem unikt dansk produkt SMØR....

                                                                 
Opskriften er en gammel klassiker

2 æg
200 gram rørsukker
1 dl sødmælk
60 gram SMØR
150 gram hvedemel
1½ tsk bagepulver
1 dåse ananas i ringe
5 stk brombær/cocktailbær
50 gram brun farin 50 gram SMØR

Varm mælen op og smelt smørret deri og lad det køle af. Rør sukker og æg hvidt og bland det med mælke/smørret. Rør derefter mel blandet med bagepulveri.

Smelt smørreyt og hæld det i unden af en lille bradepande (ca 18*25 cm). Drys farinen over og læg ananasringene i et fint mønster, kom et brombær eller et cocktailbær i hullerne i ananasringene

Hæld derefter dejen over og bage kagen i ovnen ved ca. 200 gr i små 35 min. Når kagen lige er dampet en anelse af, vendes den ud på et fad der er drysset med lidt flormelis
Nydes lun med flødeskum, cremefraize eller softice...

lørdag den 6. april 2013

Sunshine...


                                                

"Hello Sunshine", stod der i den SMS jeg modtog i morges da jeg slog øjnene op og det fik mig straks til at nynne ham her. Beskeden var fra min allerdejligste veninde gennem snart 5-6 år, tænk sig at rejse 3700 km væk, ligge i en svømmepøl, komme i snak som man nu gør med de andre badegæster, og så finde en pige der går rent ind, vi forstår hinandens underfundige humor, vi kan grine, græde, slå prutter, sige både fanden, helvede og sgu uden at den anden tar anstød af det. Vi kan dele tanker og drømme uden risiko for at det blir delt med andre end bare hende og jeg... og bedst af alt vi bor kun en time´s kørsel fra hinanden. Tænk hvad en svømmetur i en pool 3700 km kan give af venskab..... hun er fantastisk og hun er min veninde....