Da jeg var i Tyrkiet for snart et par uger eller fire siden, var jeg inde i min garnbutik i Alanya By, der faldt jeg over en Merino uld i 100 grams nøgler til nærmest ingen penge, jeg valgte en lys blå og en lys beige, har gået og kigget på farverne og funderet og reflekteret, tænkt frem og tilbage, kigget på garnet, gramset på garnet... ladet det ligge og gemt det væk, til nærmere eftertanke. Så pludselig igår, kiggede jeg billeder på computeren og der dukker disse to op. de er taget oppe ved Lundø en smuk augustdag i fjor.... elsker Limfjordens stilhed og ikke mindst det der sker i Lovns Bredning, måske fordi jeg tilbragte mine ferier deroppe i Lovns hos Moster og Onkel og mine fætre og kusinen.... Nå men altså disse to billeder fik mig endnu en gang ned til garnet fra Alanya, og jo den blå farve er Limfjordens farve, den beige er sandet eller den lyse på molen... og nu ved jeg hvad jeg skal strikke af de i alt 800 gram..... 2 veste ala den som Charlotte fra Gåsehavehuset strikkede , har godt nok strikket den en gang før, men gode ting fortjener en gentagelse.... og det er denne altså. Så lige om snart når mine to sjaler er færdige, er der Merino uld fra Alanya på pindene... og tankerne vil helt sikkert flakse mellem oplevelserne i Alanya og søde sommerminder fra Limfjordslandet
I aften står den på Kollegial hygge hos Birthe og Ole, han elsker gule ærter, det gør hun ikke. Jeg elsker det også, det gør min mand så heller ikke, derfor får både Ole og jeg det så sjældent.... Iaften slår han og jeg supperskeerne sammen og hygger med denne grydefulde hjemmelavet omgang smovs. Så hygger de to andre sig med en bøf. Bagefter er der dømt fodbold...... godt jeg har mine strikkepinde med.... for fodbold er ikk lige min kop The.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar