tirsdag den 26. november 2013

wiiii.... nyt strik og en hangover

For ca 1½ år siden havde en afholdt kollega en lækker strik sag på, og straks forelskede jeg mig i  den, efter mange snakke, mange kopper kaffe og mange pædagogiske overtalelser fik jeg endelig vristet opskriften fra hende, ikke fordi hun er typen der holder guldkornene for sig selv, men ene og alene fordi vi jobbede på tværs af døgnet og på forskellige afdelinger.
så kom opskriften med mig hjem én dag, blev lagt i bunken der hedder "en-dag-må-jeg-bare-strikke-den" den dag kom forleden og aldrig kom den i kurven, aldrig kom tanken "den ender som en UFO" den skulle gøres færdig og færdig blev den. Vuggede rundt i maskinen på laveste temperatur, blev lagt på gæstesengen, med et hav af nåle i den nederste kant. Blev kigget til, blev rørt ved, rørte mig med sin skønhed, sin blødhed og nu hertil aften, blev den taget på og bliver først taget af til sengetid.

Garnet er af den skjønneste slags herfra. Strikket med to tråde og på pinde 5½. Opskriften er fra kreativ Strik hedengang for år tilbage, ved det faktisk ikke, da hun min søde kollega gav mig en kopi (gad vide om man må det, for det dersens bladmagasin)?



søndag den 10. november 2013

Medens vi venter...


 



 

Har leget lidt med en paprulle, strikkepinde str. 3, lidt kamgarn og vupti Peder et stk. armbånd.
Det lilla arnbånd er Peru-uld, pinde-str. 4

Sådan kan en søndag eftermiddag bruges til lidt nørkle rier, i selskab  til duften af andesteg, rødkål og kaffe i kruset.

Nu skal aftenen henslænges i det bløde til Kim Bodnia og Broen2 på DR1 God aften derude og god uge 46 til Jer alle.








fredag den 8. november 2013

Weekend.... som du er savnet

 Nu venter der en weekend der er længe ventet, aldrig har en uge været så lang som denne uge 45, allerede mandag morgen var jeg træt, tirsdag lige så, onsdag midtvejs der lyste det forude, neonskiltet med weekend blinkende, lokkende og snart snart hviskede det i mit øre. Så kom torsdagen, den var slem, i nat vågnede jeg kl 01.50 med en dundrende hovedpine, det gjorde så ondt at jeg ikke en gang orkede at kalde på manden, så han kunne komme med et par panodiler og et glas vand. Lå bare der og lå og ventede på at søvnen skulle indfinde sig, den kom og straks var jeg i mit livs mareridt, pittbull terrier der jagtede mig og mopsen... så skønt da vækkeuret ringede og bad mig stå op, ikke spor udsovet, hovedpinen var der stadig, men væk fra mareridtet. Af sted på job, ingen energi overhovedet bare vente på at klokken faldt i slag så jeg kunne tillade mig at køre hjem... hjem til strikketøjet et halsrør fra denne uges Hendes Verden... strikket i et billigt med udmærket uldgarn fra Netto.

Skulle lige ud i haven og mærke efter medens Treoen opløses i et glas vand, der er stadig blomster derude. Løvemund står endnu og gaber mod lyset.
Den gamle lyserøde mosrose blomstre stadig trofast, elsker dens farve og dens fylde, den er en overlever, har snart tyve møjsommelige år på stativet, har klaret at blive trampet på, blive bøjet af hårde og ufølsomme håndværker næver, trofat er den vokset op i lyset igen, og trofast blomstrer den lige indtil nattefrosten for alvor bider sig fast i den
Kæmpe verbenaen er mandshøj og lyser op, smider sine frø og kommer op alle vegne næste sæson... glæder mig allerede.

lørdag den 2. november 2013

Så blev sjalet færdig...

 Sjalet har nu egentligt lagt på sengen i en 14 dages tid, men først igår kunne jeg alliere mig med datteren, som gad lege fotograf.

Som ældstebarnet skrev på min facebook side, Moar det ligner en guldsmedvinge hvor solen skinner igennem, den tanke har jeg nu ikke haft, men derimod et vægmaleri jeg har set på min ferie i syden
Den når hele vejen rundt, nu mangler bare en sjalsnål
Ozzy skulle selvfølgelig give sit besyv med, den er godkendt, bare jeg vil gå en tur med ham.
Ha en fantastisk god weekend derude i landet