tirsdag den 24. december 2013

glædelig jul til Alle

Så ramte julen også matriklen her i det midtjydske. Her har freden sænket sig, vi har daffet rundt i pyén hele formiddagen, hygget os, gjort klart til pigerne og svigersønnernes indtog i barndomshjemmet...
Vi glæder os til aftenen, for første gang i et par år er vi alle samlet.... en stille aften, med den gode mad, de gode vine og de skønne grin når vi stemmer i til julesalmerne, for synge er vi altså ikke ret gode til, men vi gør det....

I morgen gælder det ene tid med manden <3 inden det store ryk ind 2. juledag... mere derom senere

Glædelig jul 2013

fredag den 20. december 2013

Om at falde på halen

Så kom den endelig den der længe ventede ferie endelig, har set frem til 14 dages ferie fri fra arbejdet... nu er det helt andre ting der tæller, nu gælder det familien, vennerne og alt skal bare voldnydes i store mængder, det skal nydes langsomt for pludselig er det hele slut igen..

jeg faldt så at sige direkte ind i ferien. besluttede mig for at fouragere i den lokale vinhandel, til dagene der kommer. Smagte en fantastisk udsøgt økologisk vin, gjorde en god handel på 18 flasker gode rød og hvidvine, og kunne godt regne ud at de 18 flasker kunne jeg ikke lige ha under armen ud af butikken, så jeg ville skynde mig og hente bilen, medens min vinpusher pakkede flaskerne ned i kasser. På vej ud af døren til butikken falder jeg lige så lang jeg nu en gang er, direkte ned på knæene og hold nu fast i drøblen på den berømte hvalros, hvor gjorder det ondt. Mest ondt gjorde det på stoltheden og forfængeligheden, lignede mest af alt en strandet pingvin, som jeg lå der med armene ud til begge sider, på knæene ude af stand til at rejse mig, for ondt gjorde det lige i det øjeblik...
Nå men bilen blev hentet, vinen parkeret i bagagerummet, og der står det endnu og venter på at manden kommer hjem så han kan hente det ind.... For det gør altså stadig ondt, i al fald for ondt til at jeg gider lette rumpetten... nu har jeg nemlig ferie... og med en 50 års fødselsdag i huset 2. juledag, så må jeg godt slappe af nu lige...
Strikker stadig Nora vanter mangler lige afslutningen på vante nr 2....

søndag den 15. december 2013

Der er en duft af jul

Her dufter det i alle kroge, det dufter af jul, jul som i mit barndomshjem. Jul som i pigernes barndomshjem... Der er altså bare visse ting der ikke skal laves om på bl.a vores jul herhjemme. At vi ikke altid har det samme julepynt fremme gør ikke noget, men  duftene skal være der. duften af; kanel, kardemomme, Stjerneanis, ingefær, nelliker og jeg tror jeg kan blive ved med at remse op....
Lagde dej til Kanelkrøller i aftes inden jeg gik i seng og da manden i mit liv vågnede for et par timer siden var det til duften af kanel, kardemomme og nelliker. Der forsvandt straks en eller to lige vupti med i julemaven..... Nu er han gået hen for at slide lidt i det henne i fitness centret, jeg slider derimod med strikkepindene, der strikkes Nora vanter af Lene Holme Samsøe "Suveræn strik".

Snart kommer yngsteøglen hjem sammen med mine forældre, vi skal nemlig fælde et træ derude i skoven ved Holdflod, der hvor vi er kommet gennem de sidste 20 år... det ændrer sig nemlig heller ikke... visse ting skal bare være som de plejer.
God 3. søndag i advent

mandag den 9. december 2013

Af ingenting til noget der ligner...

 Af ingenting opstår ofte en succes og det må siges at holde stik for disse lysestager. De opstod i tankerne sidste år, da der blev fældet en mængde birketræer på nabo grunden, hvor jeg arbejder. De tykkeste grene blev afkortet i ½ meters længder og sat til tørre bagerst i fyrrummet, nu et år efter er de blevet savet i mindre stykker, boret ud og isat et fyrfadslys... et hit i salgsmontren og en veltilpas chef er at finde bag kassen med pengene.


Den lille søde rævehue er til Carl en glad treåring, søn af en afholdt kollega. Carl er aftager af adskillige Sømandsboble trøjer bl.a
denne her

Den lille sovende by, er også produceret under min kyndige vejledning på mit arbejde... ideen er set på mange blogs rundt om i blogland, træet er af en tyk tyk og alt for tung skærebræt i mahogni

tirsdag den 3. december 2013

blød blødere blødeste moskusuld

eller Qiviut som det hedder på grønlandsk, ulden er moskus oksens underuld og er blødere end blødt.
Jeg strikker Bella af Lene Holme Samsøe, det er så dejligt et garn at jeg fantasere om selv at få lov til en dag at stå oppe i Kangerlussuaq håndplukke og forarbejde denne kostbare uld...
ulden er selvhentet dog ikke af mig men af en venindes voksne datter som afholdte sin ferie i  Sisimiut, hun havde bestemt at jeg (stoltheden lyser nærmest ud af mig) skulle strikke Bella til en kommende prinsesse som ser dagens lys i januar 2014. Hun har den store tiltro til mig og mine lynstrikker-pinde, og overlod hele 100 gram til mig og til Bella.... strikker med stolthed og med kærlighed hver eneste maske